Gå til hoved-indhold
Swan 45 vises dog ikke frem i Fredericia, men heller ikke i Bella.Kort Nyt
Swan 45 vises dog ikke frem i Fredericia, men heller ikke i Bella.

Hvem får flest besøg - Fredericia eller Bella?

Den store konkurrence starter kl. 13 i dag mellem Jylland og Sjælland og to udstillinger, hvor kun den ene støttes af brancheforeningen Danboat. Fredericia tror på 10.000 færre besøgende. Interview.

Af Troels Lykke |

Projektleder Lars Søndergaard har travt for i dag fredag starter Boat Show i Fredericia, der kører frem til 6. marts, over syv dage.

Derefter følger Både i Bella fra 11. til 20. marts, også over syv dage. Det store spørgsmål, som vi vil tjekke ud på minbaad.dk er: Hvilken bådmesse har mest succes?

Flere har valgt side: BådNyt og minbaad.dk er fx mediepartnere for Boat Show i Fredericia, mens Bådmagasinet er det for Både i Bella.

Andre udstillere støtter op om formand Lars Ive og Danboats beslutning om kun at udstille i Både i Bella i København, men det har langt fra været nok at Danboat har skrottet Boat Show i Fredericia.

30 færre firmaer i Frederica

For ifølge projektleder i Fredericia bådudstilling, så er der 170 firmaer, som har meldt deres ankomst, når dørene åbnes i dag, mens tallet var 200 i 2009.

Dog kommer den jydske udstilling til at fylde mindre, således tages kun 23.000 kvadratmeter i brug, mens der i 2009 blev brugt 28.000 kvadratmeter, plus de udendørs pladser.

Denne gang vises 250 både frem i Fredericia, mens tallet i 2009 var lidt over 300 både.

Danboat kæmper med to udstillinger

Normalt plejer Danboats formand at holde en velkomsttale, når Fredericia åbner udstillingen, men det sker ikke denne gang.

"Vi har inviteret dem til åbningen, men jeg ved ikke om de kommer," siger Lars Søndergaard i dag til minbaad.dk.

Brancheforeningen ved nemlig godt, at det ikke er et hit med to udstillinger, det er hamrende dyrt for udstillerne, fx skal firmaer som Palby Marine og Floor Marine flytte stande og både til Bella Center, når Fredericia-udstillingen slutter.

Det store spørgsmål er nu: Hvor mange møder op i Fredericia og København.

10.000 færre er o.k.

Lars Søndergaard tror at tallet falder med omkring 10.000 i Fredericia.

"Sidste gang var vi 37.000 i 2009 og nu håber vi på mellem 25.000 og 30.000 besøgende. 30.000 vil vær et godt besøgstal. Vi ved at sidste gang kom der 18 procent fra Sjælland og måske vælger de i stedet at tage til Både i Bella," siger Lars Søndergaard.

www.boatshow.dk

www.baadeibella.dk

content-loader
content-loader
content-loader