Boatclub får ny direktør og nye haller i Lillebælt
Boatclub har nu pladsmangel efter nye kunder det første år. Og nu flytter selskabet til nye større haller i Middelfart, og med ny udviklingskapital og ny direktør, Dani Schulze.
Dani Schulze, som indtil i dag, har drevet Boatox og Schulze Service, bliver medejer af Boatclub, og direktør.
- Dani har stor erfaring med polering og total service af både. Dani har drevet virksomhed i 20 år indenfor diverse service fag, primært indenfor rengøring og facaderens af bygninger. Vi byder Dani velkommen, og glæder os til at servicere alle vores nuværende og fremtidige kunder ud fra vores nye lokation, siger medejer og konceptudvikler Michael Petersen.
Vinteropbevaring og service i Middelfart
Selskabets fremtidige fokus bliver vinteropbevaring og service under konceptet BoatCare og med en kapacitet på over 100 både under tag i Lillebælt i Middelfart.
-Værftsdelen vil også fortsætte, således at vi også fremadrettet kan foretage alle former for reparationer samt ombygninger af lystbåde. Både på de både som vi har til vinteropbevaring, men også diverse andre opgaver for forsikringsselskaber samt andre” siger Dani Schulze.
Til gengæld afvikles konceptet BoatShare, som ikke har haft den forventede kundetilstrømning.
Konceptet ”BoatShare” med delebåde i en pulje var ellers spået til at blive en succes, da selskabet startede, men trods den positive omtale er der desværre kun 4 betalende medlemmer i dag. Dette er desværre langt fra nok. Målet var 25-30 medlemmer med den eksisterende pulje af både.
- Derfor bliver bådene nu solgt og medlemmerne har fået tilbudt at købe disse til en fordelagtig pris, siger Dani Schulze.
32 både til vinteropbevaring
Virksomheden havde i første sæson 32 både til vinteropbevaring og har haft tilfredsstillende arbejde i værftet i Kolding. Måned for måned er indtjeningen blevet bedre, men desværre ikke god nok til at sikre en positiv drift endnu.
- Men med de nye lokaler i Middelfart, samt 15 nye kunder i den kommende sæson vil selskabet kunne præsentere positiv drift allerede i 2013, siger Dani Schulze.
- Derfor er vi utrolig glade for, at vi har fundet ekstra udviklingskapital hos eksterne investorer, som tror 100% på selskabet og de fremtidige udviklingsmuligheder” siger Michael Petersen, som ud over Dani Schulze, også får en pengestærk investor om bord i ejerkredsen.
Nye Lokaler
BoatClub får nye lokaliteter på kajkanten centralt placeret i Danmark ud til Lilebælt. I alt 3 x 1800 m2 står til rådighed, så der på sigt vil være kapacitet til over 100 både under tag.
- Det er en super location, med mulighed for optagning af både på egen kaj, fortæller en spændt Dani Schulze, som ny direktør og medejer.
Fra disse lokaler vil BoatClub kunne optimere driften samt få den kapacitet og størrelse, som det oprindeligt var tiltænkt BoatCare konceptet.
Selskabet skal nu tilpasses til den fremtidige drift og primære aktivitet og dette forventes afsluttet inden for den næste måned. BoatClub vil herefter være klar til den kommende vinteropbevaringssæson.
Som noget nyt, vil der være optagnings weekend for alle vinteropbevaringsbådene i oktober, hvor der både vil være hoppeborg til børnene, og lidt godt til ganen til forældrene.