Gå til hoved-indhold
Båden, der ligger i Egå, vejer kun 1000 kilo og har svingkøl.Kapsejlads
Båden, der ligger i Egå, vejer kun 1000 kilo og har svingkøl.

Solo-sejler Ole Larsen køber 6,5 m Mini-transat

Aarhus-sejler satser nu med brugt 6,5 meter Mini-transat båd på 1.000 kilo. Den brede båd har vandballast og svingkøl. Næste år skal Atlanten krydses.

Af Troels Lykke |

Sejler og tømrer Ole Larsen drømmer om at sejle Velux 5 Oceans en dag, derfor har han nu købt en tysk Mini-transat båd, der hører til i prototype-klassen, så han kan lære sig at sejle singlehand.

Båden er fra 1997 og Ole har netop betalt 120.000 kroner for båden, der skal bruges til at sejle Mini Transat over Atlanten næste år. 

I år skal han derfor sejle 1.000 sømils kvalifikationssejlads til den berømte og farlige Mini-transat-sejlads. 

Fyn rundt i år

I år skal Ole Larsen desuden sejle de to Fyn rundt, i Palby Fyn Cup skal tre sejle båden og i Classic Fyn Rundt bliver det dobbelthand, fortæller han i dag til minbaad.dk, efter han har sejlet båden hjem fra Tyskland, hvor den hydrauliske selvstyrer blev flittigt anvendt.

100 kvm sejl

Båden vejer kun et ton og den har svingkøl og 400 liter vandballast. Når gennakeren sættes er der 100 kvadratmeter sejl oppe.

- Jeg har allerede sejlet 8 knob i 5 m/sek. Den er hurtig og jeg er glad for den, nu skal jeg lige lære den at kende. Jeg er virkelig glad for den, siger Ole Larsen til minbaad.dk.

Minbaad.dk følger Ole Larsen, der også skriver for minbaad.dk - følg ham også på facebook og på dansail.dk/

content-loader
content-loader
content-loader