Gå til hoved-indhold
Sejl
Kitesurfing - spektakulært og elitært ?

Lorenzen: Kitesurfing til OL

ISAF afholdt for nyligt test sejladser i Santader, hvor nye jolller og udstyr blev testet med henblik på OL i 2016 og fremefter. Kitesurfing blev meget positivt modtaget. Men er det nok ?

 

Af Morten Lorenzen |

Eet af de største politiske spørgsmål i ISAF, og dermed også store slagsmål, er valget af udstyr til OL. 

På den ene side vil man gerne forny sig, og på den anden side er der voldsom lobby virksomhedfor at holde fast på kendt materiel og format.

Men virkeligheden presser sig på, og IOC – den Internationale Olympiske Kommite – har sat stolen for døren overfor ISAF og gjort det sole klart, at der skal ske noget med sejlsport i olympisk sammenhæng, hvis man overhovedet skal deltage i sommerlegene efter 2016 i Brasilien.

Årsagen er klar. Sejlsport er bare ikke en publikum sport, og dermed heller ikke på nogen måde en TV begivenhed. Og med et enormt OL budget, hvoraf 80% betales af medierettigheds-havere, så er det i den sidste ende medierne og tv selskaberne der betaler. Sådan er det – take it or leave it !

Sejlsport er en meget konservativ verden. Vi vil som udgangspunkt have mere af det samme. Men den går ikke længere, og selv ISAF har indset det. I Santander blev en masse forskelligt udstyr testet – nye jolle typer og mulige afløsere til bl.a den tudsegamle 470.

Kitesurfing – inde eller ude

Som udgangspunkt blev kitesurfing testet som lidt af et kuriosum. Kite surferne er faktisk ikke helt vilde med at komme for meget i kløerne på den tunge ISAF organisation. 

Ligesom surf-folkene lever de fint og ubekymret i deres egne miljøer, hvor leg, vildskab og samvær er vigtigere end struktur, regler og bekymringer.

Men ISAF har behov for nyskabelser, og her kommer Kite Surfing ind som en fantastisk mulighed for at ”hoppe” ind i fremtiden.

ISAF har dog politisk dummet sig og sat sig selv i en kattepine. I forsøget på at tilgodese alle, og leve op til kravet fra IOC om at reducere antallet af discipliner og dermed antallet medaljer, så er det politisk besluttet at valget kommer til at stå imellem Windsurfing og Kiteboard, det bliver ikke muligt at vælge begge……i hvert fald ikke som systemet er sat op i dag.

I valget imellem Windsurfing eller Kiteboard er jeg overbevist om, at Windsurfing vinder,  selvom det er blevet udviklet til stående roning. Alene på grund af konservatismen. Afgørelsen falder ikke før efter OL, men bølgerne går allerede højt i diskussisons fora verden over.

Kitesurferne lever fint videre med ikke at blive en del af OL, men kan Sejlsporten overleve ikke at have det spektakulære med – det er spørgsmålet.

content-loader
content-loader
content-loader