Interview: Ny Elvstrøm Sails boss vil tjene penge
I denne uge møder vi Niels Bjerregaard, der nu afløser CEO Claus Olsen. - Selvom man vækster, som Elvstrøm Sails gør for tiden, så skal der også være profit, siger Bjerregaard.
Niels Bjerregaard afløser nu Elvstrøm Sails' CEO, Claus Olsen, der nu fortsætter i Elvstrøm Sails bestyrelse.
Minbaad.dk møder Niels Bjerregaard i mandags, hvor han trådte til som ny CEO for Danmarks største bådloft med 70 ansatte i Aabenraa.
Niels Bjerregaard har papirerne og sit CV i orden til at lede en virksomhed som Elvstrøm Sails i Aabenraa, samt fire datterselskaber på Mallorca, i England, Sverige og Norge.
Niels Bjerregaard, der til dagligt bor i Sønderborg og har kæreste og en dreng på to år, har været ret flittig, når det gælder job og uddannelser.
MBA i Spanien
Han har HD i finansiering, en cand.merc. og i 2005 tog han en MBA i Spanien. I 1999 var han i Danske Bank, hvor han frem til 2004 handlede med obligationer.
I 2006 kom han til Danfoss, hvor han senest arbejdede i Vejle hvor 13 ansatte. Her drejede det sig om sensorer.
Nu kommer det til at handle om sejl med en rød krone i. Han kommer til at arbejde tæt sammen med salgsdirektør Espen Kamperhaug og Jesper Bank, der også er direktør og med i direktionen.
Niels Bjerregaard taler fynsk og kommer fra Odense, hvor han i sin tid sejlede en del tursejlads med hans forældre. I dag surfer han, men vil igen til at sejle og har en havneplads i Sønderborg.
- Jeg er på udkig efter en båd, siger Niels Bjerregaard, der lige forinden havde hilst på de ansatte hos Elvstrøm Sails, under Claus Olsens afskedsreception.
Hvilken leder bliver du så hos Elvstrøm Sails?
- Jeg er meget inkluderende og er fuldt anerkendende omkring folks kompetencer. Jeg er selv afhængig af at have stærke folk omkring mig som Jesper Bank og Espen Kamperhaug, siger Niels Bjerregaard.
Og hvad bliver dit fokus nu?
- Først og fremmest synes jeg at Elvstrøm Sails er en spændende virksomhed. Det er et stærkt brand i sin sektor. Udfordringen bliver nu at skabe profit, selvom man vækster, som Elvstrøm Sails har gjort det det seneste år. Mere af produktionen bliver flyttet til Østeuropa (Polen) for at gøre det billigere, men uden det går ud over kvaliteten, siger den administrerende direktør, der ikke er kommet for at fyre folk i Aabenraa.
- Mit mandat da jeg blev ansat, var ikke at skulle fyre folk. Vores profit kommer ved at optimere, mere end at fyre ti procent af besætningen. Epex-sejlene er meget lønsomme og de skal fortsat produceres i Danmark, samt mange andre sejl.
Claus Olsen: Epex-sejlene er bedste membransejl i verden
Claus Olsen, der fortsat er aktionær og bestyrelsesmedlem, slår fast ovorfor minbaad.dk, at Elvstrøm Sails stadig vil være aggressive på værftsmarkedet, hvor man blandt andet har fået Hanse Yachts ind.
- Men også på superyachtmarkedet vil vi øge omsætningen med Jesper Bank på Mallorca. Vi har også brugt meget energi på at udvikle rullesejl. Vi skal satse på begge fronter med sejl til kapsejlads og tursejlads, men vi skal ikke glemme tursejlerne. Men det vi kan se er at Epex sejlene virkelig har slået igennem. Det er de bedste membran-sejl i verden, da de ikke delaminerer, siger Claus Olsen, der har været direktør for Elvstrøm Sails siden 1980. Året før købte hans far, Henning Olsen, sejlloftet.
Claus Olsen slår fast at man ikke ændrre på kvalitetskravene, selvom de enkle sejl, produceres i Polen.
Claus Olsen forklarer om sin tid i Elvstrøm Sails.
- Jeg har forsøgt i mange år at behandle navnet med respekt, som det fortjener gennem Paul Elvstrøm. Og det er gået godt ved at være ærlig og ved at have et vist bundnieau. Der er en grænse for hvor billige sejl man skal producerer.
Claus Olsen takker af som administrerende direktør.
Niels Bjerregaard siger goddag til de produktionsansatte.
Den nye direktion foran Epex-produktionen i Aabenraa. Fra venstre: Espen Kamperhaug, Niels Bjerregaard og Jesper Bank. Fotos: Troels Lykke