Anna Livbjerg verdensmester i Europajolle - før tid
I morgen lørdag slutter VM i Europajolle i Sønderborg, men allerede nu har den 24-årige Kaløvig-sejler VM i hus. I dag bankede hun to førstepladser hjem.
Det går bare godt for dansk sejlsport for tiden. For få uger siden vandt Søren Andreasen VM i Contender, Bo Petersen vandt EM i OK-jolle, Claus Høj Jensen og mandskab vandt H-båds VM i dag.
Og i dag vandt også Anna Livbjerg VM i Europajolle.
- Hun skal bare gennemføre sejladserne i morgen, så er hun sikker på at vinde VM, siger Anne-Marie Rindom, Laser Radial-es, der træner drengene ved VM.
Om VM hos drengene siger Rindom.
- Hvis Mathias (Livbjerg, red.) sejler sin modstander ned i en af sejladserne så er han sikker på også at vinde VM, siger Rindom.
Lige nu har Mathias Livbjerg 11 strafpoint, mens en norsk modstander har 15 point.
Se resultater


