Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Paul Cayard trådt tilbage som CEO for Artemis og Christian Kamps sejlerven, Ian Percy, er ny CEO.

Christian Kamp sejler America's Cup med Artemis

Horsens-sejleren, der før har sejlet America's Cup for Prada, har skrevet kontrakt med svenske Artemis. - Det er helt vildt stort at få chancen, siger han til TV2.dk. Kontrakt løber til 2017.

Af Troels Lykke |

Endelig en dansker i America's Cup igen.

Christian Kamp har netop skrevet kontrakt med det svenske America's Cup-hold Artemis Racing, som også deltog i den sidste America's Cup, hvor de tabte efter få sejladser.

Et hold, der desværre også blev kendt for at Andrew Simpson omkom i maj, da AC72eren kollapsede.

Nu ser Christian Kamp frem til at sejle flerskrog for Artemis.
 
- Det er helt vildt stort at få chancen. Jeg er stadig lidt rundt på gulvet over, at der er nogen, der har valgt at satse benhårdt på mig som en af de fire bærende sejlere på det her hold, siger Christian Kamp til tv2.dk.

Christian Kamp, der før har været hos Prada i America's Cup i Valencia i 2006, har også været involveret i et britisk projekt, men det blev lukket ned efter to og et halvt år.

Kamp: Det har været længe undervejs

- Det har været længe undervejs, det her med at få en ny chance for at bevise, at man godt kan være med. Det er drengedrømmen version to, der snart går i gang, siger Christian Kamp, der fornylig sejlede matchrace på Bermuda med sin sejlerven, CEO fra Artemis, briten Ian Percy.

- Jeg er enormt stolt. Der er også et pres, men det har jeg det rigtig godt med. Jeg ved, at der skal leveres resultater den her gang. Det er rigtig fedt, siger Christian Kamp til tv2.dk.

Danskeren er ansat som trimmer og får til opgave at trimme forsejl og spiler på båden. Christian Kamps kontrakt med Artemis Racing løber til sensommeren 2017, hvor man forventer, at den næste America's Cup bliver afviklet.

Kilde: TV2.dk

Christian Kamp trimmer her på en RC44.

content-loader
content-loader
content-loader