SKS dropper KDY og danner eget eventcenter
Skovshoved Sejlklub etablerer eget center for eventsejlads, og stopper flerårigt samarbejde med KDY efter uenighed om drift og udvikling af fælles center, forklarer SKS-formand Meulengracht.
Efter fire års samarbejde mellem Skovshoved Sejklub og KDY har forskellige ambitioner for det fælles centers fremtidige udvikling ledt til beslutningen om at starte eget center for firma- og eventsejlads.
Formand for Skovshoved Sejlklub (SKS) Jesper Meulengracht, forklarer til bådpressen:
”Vi har eftergrundige overvejelser valgt ikke at forlænge vores samarbejde med KDY, da vi ikke længere kan opnå enighed om den videre drift og udvikling af det fælles center. Vi oplever en stigende interesse for firmasejlads som teambuilding-
aktivitet og ser store muligheder for med sejladsen som platform at kunne forny og udvikle produkter og samarbejdsformer”.
Som et led i at øge ambitions- og aktivitetsniveauet vil SKS bl.a. udvikle samarbejder med andre leverandører på området, og SKS har etableret en helt ny organisation hvor Christian Nylykke er blevet ansat som ansvarlig for Salg og Events.
Derfor Nylykke
Jesper Meulengracht, mener (naturligvis) at han er den rigtige mand:
"Christian har en lang og solid erfaring med salg og afvikling af eventsejladser. Vi er særdeles glade for at Christian har valgt SKS's nye organisation som sin fremtidige arbejdsplads".
Fra 1. oktober 2015 står Christian Nylykke og teamet klar til at tage imod nye og eksisterende kunder.
Centret råder over velholdte og toptrimmede M28 Matchracere, som sammen med klubbens lokaler og Restaurant Sejlklubberne, vil danne rammerne om de mange nye tilbud.