Solo-Ole i problemer med mobil, autopilot og AIS

Ole Larsen, Mini 650-sejler fra Kaløvig, skriver atter om sine forberedelser:

Jeg havde glædet mig til at skulle ud på en lang træningstur. Det er jo altid det der med at finde tiden, for lysten er der jo altid. Planen var, at jeg ville sejle ud i Kattegat og sejle rundt - måske et smut til Norge og hjem igen. Turen gav mig dog nogle udfordringer…

Jeg starter op i fint vejr med en let vind, og på vej ud til sletterhage fyr sætter jeg min lille Gennarker op. Normalt ville jeg sætte den store, men jeg ville godt se, hvordan båden sejlede med den lille i denne lette luft.

Og jeg må sige, at selvom jeg manglede ca 30 m2 sejl, så gik båden rigtig godt. Der var ikke en af de andre både omkring mig, som kunne følge med. Jeg målte på toppen over 9 knob på halvvind på vej mod Grenå, hvilket i mine øjne er rigtig godt. Fedt at mærke at jeg havde ramt maste trimmet lige i øjet.

Hen under aften kommer jeg op og ligger ud for Grenå og nyder en rigtig fantastisk flot solnedgang. 

Som altid har jeg kigget rigtig meget på vejret i løbet af dagen. Jeg ville jo gerne sejle op mod Norge, og jeg kan se, at der vil komme rigtig meget vind den næste morgen.

Problemerne starter

Jeg begynder at døje med min 2. autopilot. Når jeg sætter den på, begynder den at dreje skiftevis til den ene og den anden side, og uden nogen form for autopilot, må jeg se i øjnene at turen til Norge, må blive en anden gang.

Jeg beslutter derfor at sejle ned i et farvand, som jeg kender. Så kan jeg jo godt sejle en lidt længere tur. Jeg vender båden og sejler mod syd. Pludselig går min telefon ned, og jeg kan ikke åbne den igen.

Jeg bruger min tlf til alt, bla til søkort, og som sikkerhed, da jeg ikke har nogen ais sender. Jeg har en aftale med min hustru, at jeg skal sende en SMS ca hver 2. time, med kurs, fart og position - hvor jeg er henne, og den tid er gået. Der udover bruger jeg 'find my iPhone', der kan hun se, hvor jeg er henne.

Ja, meget afhænging af min telefon, som nu er helt død, ikke smart, jeg ved det. Jeg beslutter mig at sejle hjem til Kaløvig. Der kan jeg finde tilbage uden søkort.

Update til hustru trækker ud

Jeg ved, at der er gået lang tid siden sidste ”update” til min hustru. Så snart vil hun blive nød til at reagere på min manglede kontakt. Jeg sætter min tlf til laderen, for at få den til at starte igen.

Jeg opdager at min nødluge, som sidder bag på båden, ikke er helt tæt. Der er kommet en del vand ind, som jeg også skal have ud. Jeg tømmer 3 fyldte spande ud af båden.

Det lykkes mig at få nok strøm på min tlf, så jeg kan ringe til min hustru, så hun ikke pludselig får sat gang i en masse unødvendigt.

Mens jeg sidder dernede og roder med min telefon kommer et vind pust, så krænger båden helt om på siden, og min tlf lader falder i vandet og kortslutter - så virker den heller ikke mere. Okay, okay jeg har fattet det, jeg må have fat i en ny autopilot og en ais sender til næste tur, det her går vist ikke mere.

Jeg er ved at være tilbage i Kaløvig og vil til at tage mine sejl ned for at sejle i havn. Jeg smider fladet ud efter båden, så er jeg sikker på at den ikke snor sig oppe ved aflasteren.

Mit ror sætter sig fast

Jeg begynder med storsejlet, og drejer båden op i vinden, men desværre sætter mit ror sig fast, og båden drejer hele vejen rundt. Den vælter til den anden side, og den er nu helt nede i vandet.

Jeg får lige samlet mig sammen og kommer ned og får vendt båden igen. Næste gang bliver jeg ved roret, så jeg er sikker på, at det ikke sidder fast igen.

Nu kan jeg tage sejlet ned- troede jeg, men nej ikke helt, faldet har nu snoet sig rundt om det ene ror. Tilbage igen og få det løsnet. Så lykkes det mig at få storsejlet ned og kan sejle tilbage i havn. Sikke en laaaang træningstur jeg fik 

Konklusion ved næste lange tur: Ny ais sender = tjek, er indkøbt – Ny autopilot = anskaffes snart

Mange sejler hilsner
Ole – Dansail