Gå til hoved-indhold
Flere Spækhugger-sejlere bruger timevis i båden for at optimere den til enten tur- eller kapsejlads. Foto: Spækhugger-klassenKapsejlads
Flere Spækhugger-sejlere bruger timevis i båden for at optimere den til enten tur- eller kapsejlads. Foto: Spækhugger-klassen

Klassetjek: Solid Spækhugger lokker elitesejlere og nye til

Tidligere 49’er-sejlere og folk, der aldrig før har sat benene på en sejlbåd, kaster sig over Spækhuggeren. Den er stabil og tryg, fortæller formand for klassen, Jesper Andersen.

Af Sara Sulkjær |

Minbaad.dk tager temperaturen i de danske bådklasser. Her fortæller Jesper Andersen, formand for Spækhugger-klassen, om båden, der er blevet populær i flere havne. 

Jesper Andersen, hvorfor skal man sejle Spækhugger?

- Her er flere grunde. Det kan være, at man vil sejle i en båd, der er lille, overskuelig, sikker og velsejlende, samtidig med at den er billig. Nogle har derfor båden for at sejle på tur med kæresten, familie eller venner, mens andre sejler mere eller mindre kapsejlads. 

- Som båd adskiller den sig ved, at der er mere plads under dæk end i eksempelvis Folkebåden. Samtidig sejler man med fire sejl, hvis man gerne vil have den mulighed og udfordring med. 

Hvad koster det at sejle Spækhugger?

- Det kommer meget an på ambitionsniveauet, men ofte kan en Spækhugger til 10.-30.000 kr., som så er lidt slidt indvendigt, sagtens bruges til tursejlads. Vil du i top-5 til DM skal du dog enten have arbejdet meget på båden eller give 80.-100.000 kr. plus købe nye sejl hvert andet eller tredje år til 50.000 kr.  

- Båden er samtidig designet ret nørdet, også masten. Derfor har vi moderniseret vores regler, så man kan bruge standardting, da det minimere omkostningerne. Før kostede en mast eksempelvis 65.000 kroner, hvilket ikke er holdbart i forhold til bådens pris. Derfor har vi nu fået lavet et værktøj, så vi kan få produceret alu-master, hvor selve røret kun koster 5.000 kroner. 

Hvad gør I for at få nye ind i klassen?

- Vores primære strategi er at være synlige på at hjælpe de nye sejlere og forsøge at signalere, at vi gerne vil give gode råd. Vi har prøvet alle de dumme løsninger, så det er der ingen grund til at gøre igen. 

- Det er særligt sejlere i 20’erne, som i øjeblikket kommer ind i klassen. Nogle er rigtig dygtige elitesejlere og har eksempelvis sejlet 49’er, mens andre bare synes, at det er sjovt at have båd. Så vælger de måske Spækhuggeren, fordi den er voldsomt stabil og tryg at sejle.  

Hvordan sørger I for vidensdeling blandt sejlerne?

- Vi arrangerer temadage, hvor vi eksempelvis fortæller, hvad man rent praktisk kan gøre ved sin Spækhugger. Derudover kan dagene omhandle emner som spilerhåndtering og trim. 

- I bestyrelsen bruger vi også meget krudt på et projekt med sejlerskolen i Svanemøllen, som har flere slidte Spækhuggere som skolebåde. Vi tilbød derfor at stille en ekspert til rådighed, som giver råd, og forklarer hvad de skal gøre for at renovere bådene.

Hvor sejles der særligt Spækhugger, og hvilke stævner vil du anbefale at sejle i den kommende sæson?

- Bådene er spredt over hele landet med klumper i Svanemøllen, hvor der ligger 70 Spækhuggere, og i Aarhus. I Aarhus kom der i 2015 rigtig mange nye til, hvorfor der i dag ligger omkring 25 Spækhuggere i havnen.

- I Aarhus afholdes også det årlige Fest Uge-stævne, mens jeg desuden vil anbefale Hven Rundt, Amager Cup, Sjælland Rundt og Classic Fyn Rundt, som er stævner, hvor vi ofte har vores eget løb. Så er der selvfølgelig DM i uge 33 i Lynetten, hvor omkring 30 Spækhuggere møder op. 

Hvordan ser fremtiden ud for Spækhugger-klassen i Danmark? 

- Den ser strålende ud. Bådene er bygget så solidt, at der er rigeligt med glasfiber at slibe i. Selv de både, du køber til ingenting, er grundlæggende sunde. De er måske ridsede, har mugne hynder og apteringen er gået løs, men selve skroget, dækket og kølen er i orden. 

- For mig at se er der egentlig ikke umiddelbart noget, der truer klassen. Af de 300 Spækhuggere, som findes i Danmark, var de 170 medlemmer i klubben i 2016, hvilket ligger meget stabilt.

Er I tilfredse med jeres hjemmeside?

- Vi har faktisk lige fået ny hjemmeside i år, da den gamle var bygget på en 15-20 år gammel platform. Her vil vi beskrive det mere tekniske, ligesom vi i højere grad vil have fokus på restaureringsprojekter. Det kan forhåbentlig give et indtryk af, at det her er noget, der godt kan lade sig gøre. 

Om Spækhuggeren: 
Længde: 7,44 m

Bredde: 2,33 m

Dybgang: 1,45 m

Vægt: 2280 kg

Besætning: Normalt tre personer 

Blå bog om formanden:
Navn: Jesper Andersen

Alder: 58 år

Job: Praktiserende læge 

Sejlklub: Aarhus Sejlklub

Sejler med: Per Risvang og lillebror Søren Andersen 

Per Risvang viser her sin Spækhugger DEN 21 fra 1970 frem på Boat Show i år. Den har fået ny aptering, nye beslag og er malet. Pris cirka 200.000 kr. - plus en del arbejde. Han sælger et opgraderingskit til klassen og rådgiver om at modernisere båden. Foto: Troels Lykke

Sådan ser Risvangs kahyt ud i båden fra 1970. Foto: Troels Lykke

Jesper Andersen ses her i sin Spækhugger under Aarhus Two Star. Foto: Privatfoto

Normalt ses 2-4 Spækhuggere på brugtbådsmarkedet. Det er dog ikke tilfældet i øjeblikket, men det forventes, at der snart sættes flere til salg. Foto: Spækhugger-klassen

Rammer vindstyrken de 10-12 m/s, kræver det øvelse at sejle med spiler, fortæller Jesper Andersen. Foto: Spækhugger-klassen

Få herunder et overblik over de aktive bådklasser i Danmark. Kun deres primære tilholdssteder er markeret, hvorfor der kan ligge mindre fleets andre steder i landet. Tryk på ikonerne for info om område samt tilhørende bådklasse. Kortet er lavet på baggrund af artikelserien 'Klassetjek':

 

<iframe src="https://www.google.com/maps/d/embed?mid=15NAAilxgUw-A4vnUjJhp2wsgQ_Y" width="640" height="480"></iframe>
content-loader
content-loader
content-loader