Gå til hoved-indhold
Danske Tursejlere ønsker at forsikringen skal baseres på culpa-ansvar fordi den løsning vil give alle sejlere en større tryghed omkring ansvarsforsikring, end tilfældet er i dag og samtidig på et økonomisk rimeligt præmieniveau.Småbåde
Danske Tursejlere ønsker at forsikringen skal baseres på culpa-ansvar fordi den løsning vil give alle sejlere en større tryghed omkring ansvarsforsikring, end tilfældet er i dag og samtidig på et økonomisk rimeligt præmieniveau.

Motorsejlere risikerer regning på 100 mio. kroner

Hvis Folketinget vedtager regeringens lovforslag om stramninger angående vandscootere, vil det få store økonomise konsekvenser for 30.000 – 40.000 danske motorbådsejere, vurderer Danske Tursejlere.

Af Troels Lykke |

Leif Nielsen fra Danske Tursejlere skriver til motorbaadsnyt.dk:

Vi mener at regeringens lovforslag om stramninger angående vandscootere vil påføre motorbådsejere ekstra udgifter for op imod 100 mio. kr. til nye forsikringspræmier. Derudover vil kravet ikke have nogen effekt i forhold til en øget søsikkerhed.

I høringssvaret til Søfartsstyrelsen i november 2017 har Danske Tursejlere derfor anbefalet, at der som udgangspunkt indføres en obligatorisk ansvarsforsikring for alle fartøjer baseret på culpa-ansvar (sejlbåde og motorbåde).

Lige dele motor- og sejlbåde

Vores anbefaling understøttes af en statistik over ansvarsulykker i perioden 2015 – 2017 blandt Danske Tursejleres godt 10.000 medlemmer.

Af statistikken fremgår det, at halvdelen af de anmeldte ansvarsulykker sker med sejlbåde, og den anden halvdel fordeler sig næsten ligeligt mellem planende motorbåde og deplacement motorbåd.

For vandscootere, som kan sammenlignes med et høj- hastighedsfartøj, finder vi fortsat, at det er rimeligt med en obligatorisk ansvarsforsikring baseret på objektivt ansvar.

Culpa-ansvar er økonomisk rimeligt

Når Danske Tursejlere er optaget af, at forsikringen skal baseres på culpa-ansvar, er det fordi, denne løsning vil give alle sejlere en større tryghed omkring ansvarsforsikring, end tilfældet er i dag og samtidig på et økonomisk rimeligt præmieniveau.

Tvivlsspørgsmål om planende fartøjer

I følge lovforslaget skal man for at føre et planende fartøj have et speedbådskørekort.

Speedbådsbekendtgørelsen beskriver definitionen på et planende fartøj. I tvivlsspørgsmål afgør Søfartsstyrelsen, om et fartøj er omfattet af denne bekendtgørelse.

I det foreliggende udkast til lovtekst er det kravet om et speedbådskørekort, der er udslagsgivende for kravet om en obligatorisk ansvarsforsikring baseret på objektivt ansvar.

Hvis dette krav fortolkes forskelligt blandt bådejerne, risikerer vi skadessituationer, hvor der skulle være tegnet en obligatorisk ansvarsforsikring uden, at dette er sket. Ligeledes har vi hvert år tusindvis af sejlende turister, som ikke rammes af de nye krav.

En anden gruppe sejlere er dem, der har ”sprunget” et speedbådsbevis over og i stedet har uddannet sig frivilligt på et højere kompetenceniveau som f.eks. et duelighedsbevis eller et yachtskipper bevis og stadig sejler et fartøj under 15. meter.

Skal disse sejlere nu tegne en obligatorisk ansvarsforsikring baseret på objektivt ansvar, såfremt fartøjet opfylder kravene i speedbådsbekendtgørelse til et speedbådsbevis?

Vores anbefaling er: ens regler for alle fartøjer. Danske Tursejlere har derfor foreslået Søfartsstyrelsen at starte en dialog om lovforslaget, inden dette sendes til folketinget, så vi kan sikre tryghed på vandet.

Faktaboks

Hvad er objektivt ansvar?

Det er skader, der hænder på områder, hvor det er lovpligtigt med en ansvarsforsikring for eksempel

færdselsloven, hundeloven, jagtloven etc. På disse områder vil en ansvarsforsikring altid dække alle skader ved skadens opståen. Alt afhængig af en efterfølgende domstols ansvarsplacering kan det komme på tale, at forsikringsselskabet søger at få godtgjort udgiften hos skadevolderen (regres).

Hvad er culpa-ansvar?

Men når man taler om Culpaansvar, er det et område, der ikke er reguleret af lovgivning men udelukkende af retspraksis på området.

Ordet Culpa betyder skyld, og ved bedømmelse af Culpaansvar lægges der vægt på følgende handlinger:

Simpel uagtsomhed

Grov uagtsomhed

Forsætlig handling

I disse tre situationer er det retspraksis, at skadevolder er ansvarlig efter Culpareglerne, fortæller Danske Tursejlere.
content-loader
content-loader
content-loader