Jena til minbaad.dk: - Jeg havde ikke forventet, det var så voldsomt

Først sejlede Vestas 11th Hour Racing direkte ind i en dødsulykke på fjerde ben. Tre ben senere var det så riggen, teamet måtte smide ud for Cape Horn.

Heller ikke i denne udgave af Volvo Ocean Race ser det dansk/amerikanske team ud til at have fundet den magiske kurs udenom de værste uheld i en af verdens hårdeste sejladser.   

- Der sker altid et eller andet. Måske ødelægger man et sejl, det er man klar over. Men jeg havde ikke forventet, det var så voldsomt, og at det to gange skulle gå udover vores båd, fortæller Jena Mai Hansen i et interview til minbaad.dk. 

For selvom den danske 49erFX-verdensmester ikke var ombord på de to omtalte ben, har ulykkerne påvirket både hende og resten af teamet: 

- Holdet holder godt sammen, men man kan mærke, at der er sket nogle ting, som ikke har været sjove. Det berører folk personligt og mentalt, forklarer Jena Mai Hansen og uddyber: 

- Det handler eksempelvis om at finde gnisten igen og at få sagt til sig selv og hinanden, at vi ikke kunne have gjort det anderledes. 

Også John Fishers tragiske dødsfald er noget, der i høj grad har vendt op og ned på sejladsen. Dog ikke så meget, at Jena Mai Hansen, der altid har følt sig sikker på Vestas-båden, har overvejet sin deltagelse på de seneste ben. 

Ben, der blandt andet har ført Volvo-feltet over Atlanten, hvor både vindstille, middelvinde på over 40 knob og for Jenas vedkommende et døgn med søsyge har været på programmet:  

- Der er ikke tid til at lægge sig nogle steder, så i det værste tilfælde må man kaste op over sig selv. Alle hjælper stadig, det er nærmest ligegyldigt, om man har brækket en arm eller lignende, forklarer den dygtige sejlere. 

Undervejs modtog teamet hver sjette time en opdatering på deres performance. En melding, der ikke altid bidrog positivt til humøret ombord: 

- Det har været en lidt hård tur. Vi havde et helt døgn, hvor vores performance ikke var særlig god. Vi prøvede at tage os sammen, men det kan være svært, understreger Mai Hansen. 

Endnu flere udfordringer mødte teamet, da de nærmede sig Cardiff. I en kraftig modstrøm var farten på et minimum, og pludselig havde båden 12 dage fremfor 12 timer til den engelske havneby.  

Så lang tid tog det heldigvis ikke teamet at nå Cardiff. Med en fjerdeplads måtte teamet dog vinke et endegyldigt farvel til podiet. Nu skal der i stedet etapesejre på bordet. 

Også en føring, når de syv VO65’ere den 22. juni runder Aarhus, ligger højt på Jenas ønskeliste: 

- Jeg har hørt, at de regner med 25.000 på havnen. Det kunne være helt vildt, hvis der endte med at stå så mange, fortæller en begejstret Jena Mai Hansen, der mandag vendte tilbage til Cardiff efter fire dage med afslapning og besøg hos familie og venner i Danmark. 

10. juni stikker de syv Volvo-både ud på det næstsidste ben til Gøteborg.