minbaad.dk
onsdag 12. december

Michael Hestbæk til venstre kæmpede mod varmen i går, da han igen kommenterede for DR mellem 12 og 17. Foto: Troels Lykke

Rekord: 59 TV-stationer verden over viser fra VM i Aarhus

Sunset+Vine har 60 mand i Aarhus til at producere syv dages live internet dækning af kvalifikation, plus fire dages TV-live til ti medaljesejladser. I Santander VM i 2014 var der 24 TV-stationer.

Kapsejlads | 08-08-2018 10:13 | Af  Troels Lykke

TV produktionsselskabet Sunset+Vine har bekræftet at Hempel VM i sejlsport er det mest succesfulde til dato når det gælder rækkevidde.

Dette års event, der finder sted i Aarhus indtil den 12. august, har allerede overgået tidligere verdensmesterskaber i forhold til antallet af bekræftede tv-kanaler verden over, der viser fra eventen. 

Til dato viser 59 TV-stationer en blanding af live-optagelser og highlights fra mesterskaberne, fortæller organisationen bag VM i Aarhus.

Kun 24 i Santander

Dette sammenlignes med 24 i Santander 2014 som havde den hidtidige rekord. I Santander nåede man ud til 182 millioner husstande, og det tal forventes VM i Aarhus langt at overstige med den stærke interesse for det særdeles vellykkede event.

Ud over Danmarks Radio består rækken af broadcastere af blandt andet Fox Sports (Asien, Australien og Latinamerika), ESPN USA, BBC (Red Button), CNBC (Emea, Apac og Latinamerika), OSN, TVE Spain og SuperSport.

Sejlsportsfans kan således følge VM i sejlsport på TV verden rundt, ligesom de også kan se med gratis online via World Sailing’s YouTube kanal/Facebooksider og den Olympiske Kanal på medalje-dagene.

Sunset+Vine har et team på 60 mand i Aarhus til at producere og distribuere syv dages live internet dækning af kvalifikationsdagene (2. til 8. august) plus fire dages live TV-dækning af alle de ti medaljesejladser (9. til 12. august). 

Største hold til dato

Administrerende direktør ved Sunset+Vine, Andrew Preece, kommenterer: 

"Vi er begejstrede for at vi er med til at gøre dette VM til det mest succesfulde nogensinde for både tilskuere og broadcastere. Vi har sat vores største hold til dato til at dække op til ni live løb om dagen til et publikum der i sandhed er globalt. Banerne dækker 80 kvadratkilometer, så vi har droner, helikoptere og kameraer om bord på bådende for at være sikre på at fange al actionen". 

Chef for Aarhus Events, Jørn Sønderkjær Christensen, forklarer:

"Det er kæmpe stort det vi er vidne til her, både for sejlsporten, for Aarhus og for Danmark. Vi har arbejdet for dette i flere år. Vi har et utrolig stærkt team og jeg er stolt over at hele verden kigger med".

Følg Michael Hestbæk og DR fra kl. 12 til 17 i dag - se dr.dk her

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET