Gå til hoved-indhold
Der bygges både 3Di-sejl til tur- og kapsejleren. Foto: PR-fotoKort Nyt
Der bygges både 3Di-sejl til tur- og kapsejleren. Foto: PR-foto

3DL-sejl fortid hos North Sails - nu hedder det 3Di

I september blev det sidste 3DL-sejl støbt. I stedet producerer North Sails 3Di-kompositsejl, som leveres til alle bådtyper og som bruges i Volvo Ocean Race og America's Cup.

Af Sara Sulkjær |

Det er ikke kun 2017, der nu ligger i kølvandet. Også North Sails’ 3DL-sejl er fortid. Årsskiftet markerede det definitive skifte i sejlproduktionen, hvor 3Di-sejlene har overtaget den fulde plads efter 3DL-sejlene. 

De seneste ti år har sejlloftet brugt på at transformere 3D-produktionen fra de laminerede 3DL-sejl til 3Di-kompositsejl - også til tursejlerne: 

- Vi kan nu levere 3Di-sejl til alt fra 18’ Skiff i Australien til 100’ Ultime i Frankrig. Med 3Di NORDAC håber vi, at flere tursejlere kan få lige så stor glæde af teknologien, som kapsejlerne har, fortæller North Sails i en pressemeddelelse. 

Bekking er tilfreds

Allerede ved den 33. America’s Cup i 2010 var 3Di så langt fremme i udviklingen, at Alinghi blev det første hold, der skulle forsvare Cup’en med et fuldt stel 3Di-sejl. 

- Sidenhen har vi udviklet og udvidet konceptet til at dække alle former for sejlads, alle niveauer og de fleste bådtyper. Formstabilitet og levetid er usammenlignelig med laminerede sejl, understreger North Sails. 

Derfor har sejlloftet lanceret 3Di NORDAC til cruising og 3Di RAW til kapsejlads og har måttet øge produktionskapaciteten væsentligt. Også én af verdens største kapsejladser, Volvo Ocean Race, har taget sejlene til sig: 

- 35.000 sømil indtil videre og 3Di-sejlene fra North har været uovertrufne. Giv storsejlet en gang maling, og jeg er sikker på, at alle ville tro, at det er et helt nyt sejl. Det gælder også for forsejlene. Man kan se, at de er blevet brugt, men formen holder, fortæller Brunel-skipper, Bouwe Bekking. 

Undgik delaminerede sejl 

Det er ikke dog mange år siden, at 3DL-sejlene var det hotte og dominerede performance racing frem til America’s Cup i 2007. 

Herfra begyndte skiftet til 3Di. De mylar-laminerede sejl er stille og roligt blevet udfaset til fordel for det helstøbte komposit, bygget op af pre-imprægnerede filamenttape, hvorved problemet med delaminerende sejl blev afviklet, mens styrken i de formstøbte sejl er øget. 

En systematisk omdannelse af produktionsanlæggene i Minden, Nevada og Sri Lanka fra 3DL og panelsejl til ren 3Di har muliggjort projektet, hvorfor også det sidste 3DL-sejl blev støbt tilbage i september 2017. 

Arbejder i døgndrift

I både Minden og Sri Lanka køres med dobbeltskift, så de syv tapefremstillingsmaskiner (ATL) i Minden og de fem i Sri Lanka kan køre i døgndrift.

ATL- og imprægneringsudstyret leverer grundelementerne til ti justérbare 3D-forme. Sri Lanka står for fremstillingen af sejl til både på op til 50 fod, mens Minden tager sig sejlene til superyacht, Volvo Ocean Race og større kapsejladsbåde. 

Samtidig er 3D-fabrikken i Minden hovedsæde for udvikling, research, teknologi og produktion af de 3Di-sejl, som North Sails har patent på. Sri Lanka er en state of the art-produktion med små 1.200 ansatte, der supplerer Minden. 

3DL-sejlene er gradvist skiftet ud med 3Di. Grafik: North Sails

North Sails' 72 ingeniører og designere sørger for, at udviklingen fortsætter, og at sejlene passer præcis til bådene. Foto: PR-foto

Der arbejdes hårdt døgnet rundt hos North Sails. Foto: PR-foto

content-loader
content-loader
content-loader