Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sådan ser skaden ud på Vestas efter mødet med en fiskerbåd, der måske sejlede uden lanterner, skal en kommision opklare. Kollisionen skete ved Waglan Island på vej ind mod Hongkong.

Fisker død efter kollision med Vestas i Volvo Ocean Race

Tæt på Hongkong omkom en mand, da Vestas 11th Hour Racing ramte fiskerbåd, der sank. Én er nu død og ni andre fiskere blev samlet op af vandet efter kollision.

Af Troels Lykke |

Den dansk/amerikanske Vestas-båd ramte en fiskerbåd kl. to om natten i jordomsejlingen, hvor syv VO 65ere deltager.

Fiskerbåden sank og ti fiskere røg i vandet 30 sømil fra målstregen i Hongkong, det bekræfter organisationen bag Volvo Ocean Race.

Fiskerne blev samlet op ved Waglan Island. Èn fisker var kommet alvorligt til skade og blev fløjet til hospital med helikopter, skriver South China Morning Post.

Døde 6.30 på hospital

Han blev bekræftet død kl. 6.30 om morgenen, forklarer en talsmand.

Alle ni sejlere på den 65 fods Vestas-båd er uskadte, men båden har taget skade med hul i siden blandt andet.

Vestas 11th Hour Racing har trukket sig fra denne etape fra Melbourne til Hongkong i Volvo Ocean Race.

Jena var ikke om bord

Jena Mai Hansen, der sejler med på Vestas-båden, var ikke med, da ulykken skete.

Hun er på træningslejr i Portugal i 49erFX, men skal ifølge minbaad.dks oplysninger mødes med holdet i Hongkong den 22. januar.

Her skete ulykken 

Vestas 11th Hour Racing er nu på land, hvor skaden i bådens bagbordsside skal repareres. 

content-loader
content-loader
content-loader