Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Ejer af Matcher 31, Angel, Morten Leth-Jessen fra Kolding, er vild med store sejl. Foto: Peter Brøgger, DH-DM.

Det fede ved DH-DM i Julesminde er, at alle kan være med

For kølbådssejlere kræver det kun et målerbrev og en spiler, så kan du stille til start og kæmpe om titlen som Danmarksmester efter DH-reglen. - Det er lige i vores ånd, siger Danmarksmesterskabets storsponsor, OneSails, Mads Christensen. Tilmelding er nu åben.

Af Troels Lykke |

Mads Christensen fra One Sails i Helsingør forklarer om DH-DM:

- Efter de mange coronarestriktioner trænger vi i år ekstra meget til at komme ud og sejle kapsejlads med vores venner, kunder og samarbejdspartnere. Til DM’et sejler vi både op-ned baner og distancesejlads i løbet af en forlænget weekend. Derfor kommer både hurtige taktiske beslutninger og mere langsigtede strategier i forhold til vejr og vejrudsigter i spil. Det er et kanon godt og spændende format.

Trofast sponsor

OneSails er trofast storsponsor for DH-DM og planlægger igen at stille op til start ved DH-DM 2021. Der er også en titel at forsvare.

For sammen med sine gode kammerater lykkedes det i 2019 den erfarne sejlmager og kapsejler ved OneSails, Mads Christensen, at vinde Danmarksmesterskabet efter DH-reglen i gruppe B. Teamet stillede op i båden Maritimt Center Helsingør, en Italia 9.98. 

- I 2019 var OneSails sejl stærkt repræsenteret til DM, og det gør mig ret stolt som sponsor og sejlmager. Hurtige race-sejl giver også et fartoverskud på vandet, og det er OneSails' spidskompetence. At vi selv løb af med sejren i gruppe B blev blot toppen på kransekagen oven på et velorkestreret DM, siger den forsvarende mester, Mads Christensen, med et glimt i øjet til pressen. 

Sejles fra 10. til 12. september

Stævneåret 2020 blev et stærkt kompromitteret år for Danmarks kapsejlere på grund af coronarestriktioner, men i år er både arrangørerne af DH-DM og sponsorerne optimistiske i forhold til afviklingen af det store mesterskab.

DH-DM’et afvikles i Juelsminde den 10.-12. september 2021.

Tilmeldingen åbnede søndag 14. marts kl. 19.00 på www.dh-dm.dk, og loftet er sat til 60 både i 2021.

content-loader
content-loader
content-loader