Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Jacob Frost fra Dansk Sejlunions bestyrelse delte Ærestegn ud til Europajolle-sejleren Anna Livbjerg, der har leveret 10 VM-guld i streg. Foto: Anki Hansen

10 x VM-guld i Europajolle gav Anna Livbjerg Dansk Sejlunions Ærestegn

En af de mange ærestegn der blev overrakt gik til Europajolle-sejleren fra Kaløvig, lægen Anna Livbjerg, der i 2022 hev sit 10. VM-guld hjem i streg i Europajollen. 90-årige Jørgen Pedersen fra Thisted Sejlklub fik også ærestegnet, mens DS-bestyrelsesmedlem Christian Hangel fik Guldnålen.

Af Troels Lykke |

Selv i dansk idrætshistorie bredt set er det en imponerende bedrift.

At Anna Livbjerg er forblevet i samme jolle gennem så mange år, har desuden en stor værdi for dansk sejlsport, siger Jacob Frost fra Dansk Sejlunion:

– Hun medvirker til at holde et højt niveau i klassen og stille krav til nye sejlere om at dygtiggøre sig. Hvis de skal slå hende, må de stå tidligt op. Dermed har hun bidraget rigtig meget til ungdomsudviklingen i dansk sejlsport gennem årene – måske også mere end hun selv er bevidst om, siger han og fortsætter:

– Man plejer at sige, at man som sportsudøver når toppen, når man vinder et VM-guld. Hvor det så efterlader Anna Livbjerg med tanke på de 10! af slagsen, hun har derhjemme, undlader jeg at spekulere nærmere i her. I stedet er jeg glad for, at jeg på vegne af Dansk Sejlunion fik mulighed for at tildele hende vores højeste udmærkelse for hendes enestående, sportslige resultater.

Læs også om  90-årige Jørgen Pedersen fra Thisted Sejlklub der fik Dansk Sejlunions Ærestegn. DS-bestyrelsesmedlem Christian Hangel fik Guldnålen.

content-loader
content-loader
content-loader