Ben Ainslie slipper for yderligere straf
Ben Ainslie blev disket med en regel 69.1 i to sejladser ved VM i Finnjolle i Australien efter han ruskede i tv-folk på en kamerabåd. Det engelske sejlerforbund, RYA, frikender ham nu.
I Yachtingworlds artikel fremgår det nu, at Finnjolle-ikonet Ben Ainslie kan tage det cool og cruise sin femte OL-medalje hjem i Weymouth til august.
Afgørelsen kommer fra The RYA Tribunal hearing, som følger op på den internationale jury i Perth, der uddelte en Regel 69.1., der kostede ham deltagelse i VMs medal race og reelt en VM-guldmedalje.
Tribunalet i Englands sejlunionen finder den straf han fik i Perth, passende, efter han gik om bord i en mediebåd, der havde generet ham under en sejlads.
Ben Ainslie er lettet og siger i RYAs pressemeddelelse, at han ser positivt på RYA Tribunals beslutning og at han nu vil fokusere på sin olympiske forberedelser.
- Jeg fortryder dybt hændelsen (i mediebåden, red.), siger Ainslie blandt andet.

Ben Ainslie ses her lige efter han havde været om bord på en mediebåd.

