Gå til hoved-indhold
Line Makert er aktiv CB66-sejler, som det anes her. Dansk Sejlunion forsøgte at få flere kandidater, men uden held. Foto: FBSejlklubber
Line Makert er aktiv CB66-sejler, som det anes her. Dansk Sejlunion forsøgte at få flere kandidater, men uden held. Foto: FB

Topadvokat bliver formand i Dansk Sejlunion

Den 40-årige CB66 og Ylva-sejler, familiemor, advokat og partner i Horten, og medlem af Hellerup Sejlklub, var eneste kandidat til formandspost i DS.

Af Troels Lykke |

Hans Natorp er snart fortid som formand for Dansk Sejlunion. Og nu kommer der en kvinde i spidsen for Dansk Sejlunion, noget som vist ikke er set tidligere, ifølge minbaad.dk.

For Line Markert bliver nu eneste kandidat på stemmesedlen, når Dansk Sejlunion vælger ny formand ved generalforsamlingen den 18. marts i Svendborg.

Det står klart, efter at fristen for at indstille kandidater til posten udløb mandag (13.2.) kl. 12.00 - uden, at der var indløbet nye navne ud over Line Markert, som Hellerup Sejlklub indstillede tilbage i november, fortæller Dansk Sejlunion.

Formandsposten bliver ledig, idet Hans Natorp, Dansk Sejlunions nuværende formand, forlader posten for i stedet at hellige sig hvervet som næstformand i Danmarks Idrætsforbund. 

Foruden at vælge ny formand skal generalforsamlingen vælge fire bestyrelsesmedlemmer. Ved fristens udløb mandag, var der i alt indstillet fem kandidater til bestyrelsen plus én suppleant-kandidat. 

Alle kandidater vil snarest muligt blive præsenteret på Dansk Sejlunions hjemmeside, www.sejlsport.dk
content-loader
content-loader
content-loader