Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Udstyret med pandelampe, våddragt og et fire og en halv meter langt bræt er den 24-årige jyde på vej til Norge. Foto: Cold Coast/Fredrik Clement

24-årige Casper padler over Skagerrak på SUP - i mål søndag aften

Casper Steinfath har padlet over halvdelen af de 130 km der skal til, før han kan gå i land og erobre titlen som første i verden til at krydse Skagerrak på 4,5 meter langt surfboard.

Af Troels Lykke |

Casper Steinfath har i skrivende stund været på vandet i næsten et halvt døgn. Han startede i Hirtshals og skal i mål i Kristianssand.

Søndag eftermiddag er der 40 km igen, og den 24-årige danske verdensmester i stand up paddling har land i sigte og kan skimte Grimstad ved den norske sydkyst fra sit bræt.

- Jeg har det rigtig godt lige nu. For en time siden ramte jeg en mur rent energimæssigt. Jeg følte mig dvask. Men da jeg fik at vide, at jeg var halvvejs og pludselig kunne se min destination, fik jeg et vildt kick. Nu er jeg super motiveret for at kæmpe resten af vejen, fortæller han over radioen ifølge PR-bureauet Cold Coast, der følger hans færd.

Startede 1.20 natten til søndag

Med våddragt og veloplagte padlearme begav Steinfath sig ud på sin mission kl. 1.20 natten til søndag.

Indtil videre er alt forløbet mere eller mindre planmæssigt, lyder meldingen fra havet. Den bidende kulde gav dog problemer med rekordforsøget søndag morgen, hvor forsyningerne var begyndt at isne. Temperaturen målte da ned til 2-3 kuldegrader.

Som barn var han hunderæd for at få hovedet under vand. I dag bruger Casper Steinfath størstedelen af sine vågne timer på et surfbræt. 

Følg ham på gps her

- Min Camelbag og banan er frosset til is. Jeg skal have nogle nye, meddelte surferen til følgeskibet Arriver, der sejler i hans kølvand.

Herfra overvåger to navigatører vinden og strømmen og hjælper med at sætte den bedst mulige kurs. Derudover følges Steinfath af en gummibåd med to livreddere.

Bag den endnu en følgebåd med 12 mand. De sørger bl.a. for at holde offentligheden opdateret om rekordforsøget.

På vej mod Kristianssand

Slutdestinationen hedder Kristianssand og ligger i det sydlige Norge.

Hvis den unge mand fra Klitmøller har held med at glide med strømmen, forventes han at nå i mål tidligere end forventet. Først lød det, at han kunne gå i land mellem kl. 19 og kl. 1 natten til mandag.

- Der er speed i Casper Steinfath, så vi forventer, at han rammer målet i Kristianssand Havn søndag 18. august mellem klokken 18 og 20. Tættere på 18.00 end 20.00, siger pressechef Ole Wejse Svarrer fra Viking Crossing kl. 14 til Jyllands-Posten.

Selv mener han dog ikke, at de værste anstrengelser er ovre endnu. De sidste 10 km bliver de sværeste, konstaterer han, der før har forsøgt at klare distancen.

Opgav i fjor - 12 km fra land

Da han første gang forsøgte at sætte rekorden i fjor, måtte han stoppe 12 km fra mål på grund af kuling.

Casper Steinfath, da han begyndte sin færd. Han er opvokset i Klitmøller, der er centrum for surferparadiset Cold Hawaii. Siden 2010 har han vundet fire verdensmesterskaber - senest i 2017. 

For at vænne kroppen til natarbejdet er Casper Steinfath derfor gået i seng kl. 18 og er stået op kl. 3 om natten en måned op til sit andet rekordforsøg. Foto: Cold Coast/Frederik Clement

Få professionel sejler Nicolai Sehested med ombord til Palby Fyn Cup 2019

Når starten til Palby Fyn Cup 2019 går den 24. maj, får en heldig båd muligheden for at få VOR-sejler Nicolai Sehested med ombord i i alt fem timer, hvor han vil dele ud af gode råd og røverhistorier. Konkurrencen afholdes i anledning af 30 års jubilæet for kapsejladsen.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Ny ClubSwan 36 får C-foil system

Finske Swan præsenterer senere i år den nyeste båd fra værftet, en ClubSwan 36. Båden, som er en high-performance kapsejladsbåd, bliver beskrevet som en forvokset jolle med ovalt skrog og justerbar mast.

Links til andre sites