Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Det britiske hold var nede og ligge i New York. Drama kommder der sikkert også i København. Foto: Chris Cameraon for SailGP
Kapsejlads
Great Britain SailGP Team skippered by Dylan Fletcher after capsizing during the build-up to race 1. Race Day 1 Event 3 Season 1 SailGP event in New York City, New York, United States. 21 June 2019. Photo: Bob Martin for SailGP. Handout image supplied by SailGP
Kapsejlads
Japan SailGP Team skippered by Nathan Outteridge in action as they warm up ahead of racing in front of the One World Trade Center. Race Day 1 Event 3 Season 1 SailGP event in New York City, New York, United States. 21 June 2019. Photo: Chris Cameron for SailGP. Handout image supplied by SailGP
Kapsejlads

SailGP og Sehested er klar til at vælte København til september

Sejladsen med de hurtige F50'ere, der kan runde 50 knob på deres foils, holdes ved krydstogtterminalen ved Oceankaj ved siden af Nordhavn, København. Der bliver område med fri adgang for alle tilskuere, og et område hvor der kræves billet.

Af Troels lykke |

Sejler-serien SailGP har i dag offentliggjort, at den femte sejlads i anden sæsons mesterskab vil blive afholdt i København den 11. - 12. september.

Rockwool er titelsponsor for eventen, hvor syv landes besætninger konkurrerer i verdens hurtigste kapsejlads. Det er første gang nogensinde, at stævnet afholdes i Skandinavien, og et hjemmepublikum dermed får chancen for at heppe på Nicolai Sehesteds danske SailGP-mandskab, sponsoreret af Rockwool.

Billetter vil blive sat til salg i april, skriver SailGP til pressen.

Med støtte fra Københavns Kommune vil SailGP og Rockwool gøre deres bedste for at skabe en uforglemmelig sportsoplevelse, der vil få stor betydning for København i lang tid, og som vil introducere danske sportsfolk og fans til et mesterskab, der afholdes rundt omkring i verden, og som er stærkt på vej til at blive en af de største begivenheder inden for sejlsport.

Anden sæson af SailGP skydes i gang i Sydney den 28. februar og efterfølges af sejladser i San Fransisco, New York, Cowes i Storbritannien og København.

Der sejles om 1 mio. USD

Det er første gang, at et dansk team skal sejle mod de forsvarende mestre fra Australien og sammen med hold fra Frankrig, Storbritannien, Japan, USA og senest også fra Spanien. Hold, der alle kæmper om den hidtil største præmie inden for sejlsport på 1 million USD.

Den danske rorsmand Nicolai Sehested forklarer:

- Denne sæson tegner til at blive historisk for os og for dansk sejlsport. Vores mandskab kan ikke forestille sig noget mere spændende end at skulle sejle foran et hjemmepublikum til september. På det tidspunkt vil vi have deltaget i adskillige kapsejladser med F50-katamaranen, og vi glæder os utroligt meget til at kunne gøre vores venner, familie og danske landsmænd stolte.

Fremtidens sejlads til København

En begejstring, der deles af Rockwools CEO, Jens Birgersson:

- Denne event vil bringe fremtidens sejlads til København, og det passer perfekt sammen med byens ambitioner inden for bæredygtighed. Vi er utroligt glade for sammen med Københavns Kommune at kunne bringe denne spændende kapsejlads til Danmark og give vores medarbejdere og tilskuere fra hele verden chancen for at opleve sejlads i verdensklasse. Vi er alle sammen overbeviste om, at dette vil udbrede kendskabet til sejlads til et meget bredere publikum samtidig med, at vi støtter den nye generation af talentfulde sejlsportsfolk, vi har i Danmark.

Også Københavns overborgmester, Frank Jensen ser frem til at byde sejlerne velkomne til hovedstaden:

- Vores by er verdens grønneste hovedstad, hvis vand er så rent, at man kan bade i byens havn. At få SailGP til København bidrager med en ny dimension til vores maritime arv og vil give alle byens borgere og besøgende en sejlsportsoplevelse i verdensklasse.

En rig historie

Danmark har en rig og lang sejlhistorie, og København har stærkt fokus på bæredygtighed. Begge dele falder helt i tråd med SailGP og Rockwools mål, hvilket gør København til et oplagt sted for afholdelsen af et sådant mesterskab.

I hovedstaden vil sejladsen afholdes ved krydstogtterminalen ved Oceankaj ved siden af Nordhavn, hvor der ville være et område med fri adgang for alle tilskuere, og et område hvor der kræves billet.

Der vil også være mulighed for at opleve det hele fra vandet tæt på de superhurtige F50'ere. Kapsejladsen finder sted tæt på havnefronten, som vil give fans mulighed for at følge de højtflyvende katamaraner på helt tæt hold.

Coutts er klar til København

- Vores både er drevet af vinden, så der er en helt naturlig forbindelse mellem København og SailGP. Kapsejladserne afholdes desuden i byer med nogle af verdens smukkeste og mest ikoniske havnefronter, og det lever København fuldt ud op til. Dertil kommer, at Danmark er blandt de mest succesfulde nationer inden for sejlsport. Vi ser meget frem til at bringe vores spændende, actionfyldte kapsejlads til København, understreger SailGP's CEO, Sir Russell Coutts, og fortsætter:

- I takt med at vi udvikler dette mesterskab, bliver vi løbende kontaktet af nye steder, der ikke kun gerne vil være vært for verdens hurtigste kapsejlads, men som også kan se, hvilken vedvarende værdi SailGP kan skabe for værtsbyerne.

Anden sæsons globale mesterskab begynder senere på måneden, og billetter til SailGP kan erhverves på SailGP.com/Sydney. Muligvis vil der blive føjet en sjette sejlads til kalenderen senere.

OM SAILGP:

SailGP blev grundlagt i 2018 og har hovedkontor i London og New York samt. SailGP er et årligt, globalt mesterskab med unik, banebrydende bådteknologi og ærefrygtindgydende sportsfolk.

Sporten tager udgangspunkt i fansene med sejlads drevet af naturkræfter helt tæt på kysterne, der finder sted i nogle af de mest ikoniske havne rundt om på kloden og kulminerer med et match race, der sikrer vinderen 1 million dollars.

Rivaliserende nationale hold kæmper i de identiske og højteknologiske F50-katamaraner, konstrueret til intens kapsejlads i høj fart på mere end 50 knob (cirka 100 km/t).

www.SailGP.com

content-loader
content-loader
content-loader