Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Ifølge programmet går den første Silverrudder-start fredag kl. 10.00. Arkivfoto

429 både sejler Silverrudder med opdaterede corona-regler - se dem her

Trods stramme restriktioner er det lykkes Fyn rundt-arrangørerne fra Svendborg at stable en corona-venlig event på benene. En event, der bliver uden fællesspisning og med ansigtsmasker til skippermødet. Læs Silverrudders regelsæt på dansk.

Af Sara Sulkjær |

På trods af et skærpet forsamlingsforbud i flere kommuner, dog blot i Odense Kommune på Fyn, holder Silverrudder skruen i vandet. 

Årets største solosejlads, der bringer de 429 danske og udenlandske sejlere hele vejen rundt om Fyn, er således klar til at byde deltagerne velkomne på startlinjen fredag den 18. september med et sæt opdatede regler.

Regler, som arrangørerne tirsdag formiddag deler med de kommende sejlere, og som er oversat fra engelsk til dansk herunder:

Generelle Covid-19-regler

Som deltager og frivillig må du huske at: 

• Vaske hyppigt dine hænder eller desinficer dine hænder med en alkoholbaseret håndsprit

• Hold afstand og bed andre om at være hensynsfulde ved at gøre det samme

• Host og nys i dit ærme - ikke i dine hænder

• Begræns fysisk kontakt - undgå håndtryk, afvis kys på kinden og undgå kram

• Vær omhyggelig med rengøring - på land og på din båd

• Brug de alkohol-baserede håndsprit, der er placeret på alle vigtige lokationer

• Fasthold en distance på mindst én meter

• Undgå at bringe dine hænder til ansigtet

• Bær ansigtsmaske når du er i Meeting Point. Du er ikke pålagt at være en ansigtsmaske, når du er ombord på din båd eller under kapsejladsen

• Udebliv fra Silverrudder-eventen hvis du har de mindste symptomer

• Vend hjem hvis du får de mindste symptomer

Meeting Point

• Bær ansigtsmaske, når du er inde i eller omkring Meeting Point

• Ansigtsmasker stilles frit til rådighed for alle ved indgangen til Meeting Point

• Vær i Meeting Point så kort tid som muligt

• Meeting Point er åbent fra torsdag morgen kl. 9.00 til søndag kl. 14.00

• Du kan registrere dig i Meeting Point fra torsdag morgen kl. 9.00 til tordag kl. 16.00

• Efter registreringen vil vævede armbånd blive givet til hver enkelt deltager. Disse skal bæres gennem hele eventen. Armbåndene er færdigpakket til deltagerne. Kun deltagere, der bærer et Silverrudder-armbånd, vil have tilladelse til at besøge Meeting Point

• Der vil ikke være borde i Meeting Point i år. Der vil være akkurat det samme antal stole som antal tilmeldte deltagere

• Ombyt venligst ikke stolene - sæt dig ned og forblib siddende under skippermødet

Skippermøde

• Skippermødet bliver afholdt i Meeting Point, der er møbleret med stole til det præcise antal skippere på en måde, der rette sig efter reglerne fra de danske sundhedsmyndigheder. Flyt ikke om på placeringen

• Familiemedlemmer, gæster osv. vil ikke have mulighed for at deltage i skippermødet i år, men vil kunne se det online på Silverrudders YouTube-kanal og på silverrudder.com

Catering

• Der vil ikke være fællesspisning efter dette års skippermøde

• Deltagere vil få udleveret en færdigpakket middag og en øl / vand, som kan spises på deres båd

• Den færdigpakkede middag uddeles under forevisning af deltageres armbåd  lige efter skippermødet, når Meeting Point forlades

Sikkerhedstjek på deltagende både

• Tilfældige sikkerhedstjek udføres løbende fra torsdag morgen og frem til skippermødet torsdag kl. 17.00

• Vores sikkerhedsfolk vil udføre visuelle tjek på, at sikkerhedsregulativerne beskrevet i vedtægterne er overholdt, uden at sikkerhedsfolkene går under dæk

• Hav dit sikkerhedsudstyr og forsikringspapirer klar til inspektion på dækket, når sikkerhedsteamet ankommer

Læs mere om Silverrudder her.

content-loader
content-loader
content-loader