Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jørgen Lindhardten, tv., ses her med Bo Petersen. Begge træner 3-4 gange om ugen i Hellerup Sejlklub. Foto: Troels Lykke

Bo Petersen gjorde rent bord ved OK-DM i Kerteminde

Bo Petersen havde god fart i sin OK-jolle og giver samarbejdet med UK Sailmakers noget af æren for sejren. Se interview med den 58-årige sejler og træningsnarkoman, som var langt foran 66 modstandere i 6-10 m/sek., kan man se på Michael Dinesens video.

Af Troels Lykke |

Bo Petersen er en meget erfaren sejler. I hans unge dage var han blandt de bedste Europajolle-sejlere, da han sejlede for Faaborg Sejlklub. 

I dag er han i verdenseliten i OK-jolle og igen Danmarks bedste OK-sejler. Det viste den 84 kilo tunge sejler, der de seneste måneder har tabt sig seks kilo og er i kampvægt.

Træner meget med Lindhardtsen

Petersen var langt foran modstanderne, kan man se på videoen i bunden af artiklen. Til dagligt træner han i Hellerup Sejlklub flere gange om ugen, blandt andet sammen med 76-årige Jørgen Lindhardtsen, men også bronzevinder ved DM, Johan Bjørling, er med.

I det hele taget findes de hurtigste OK-sejlere i Hellerup. Også Middelfart med Mads Bendix, der dog ikke deltog, kan være med i toppen, ligesom DM-sølvinder Jens Eckardt sætter Svendborg på OK-kortet.

Det sker i en klasse, der fortsat vader i popularitet, og hvor der flere steder i landet er større centre. 92 sejlere havde tilmeldt sig dette DM.

Se slutresultat fra DM i OK-jolle i Kerteminde her.

content-loader
content-loader
content-loader