Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Per Weiskvist øver sig her til aftenkapsejlads i Kolding i en X-41 klasse, som tidligere America's Cup-sejlerne Sten Mohr og Mikkel Røssberg, er eksperter i.

Weiskvists nye Visione-blog: X-41 er god til ORC

Rom blev ikke bygget på en dag. Og nu skal Kolding-sejler Per Weiskvist med bl.a. Kim Haugaard, lære sin nye X-41 at kende, frem mod ORC-VM i Tuborg Havn næste år. Det bliver hårdt.

Af Per Weiskvist |

Velkommen til en lille Team Visione blog, der vil køre her på Minbaad.dk, og fortælle lidt om de ting vi løbende foretager os på Sailingteam Visione.

Efter en lille kunstpause fra kapsejlads, da Visione 3.1 Ker båden blev solgt til Holland i foråret, ja så trak det jo lidt i cirkushestene, at der skal være ORC VM i Danmark i 2016 i Tuborg Havn.

I mellemtiden har Elvstrøm Sails (hvor Per Weiskvist er salgsdirektør, red.) så oven i købet valgt, at øge profileringen imod Clubracere (semi prof kapsejlere som f.eks mit Visione projekt), ja så var motivationen jo på plads, så jeg måtte jo ud og gøre noget ved det, og komme op ad lænestolen til 2016 sæsonen.

Jeg fik indkøbt en X-41, som har gjort det godt under ORC reglen de sidste år, men da der er mange  X-41 der stiller op til VM 2016, og mange andre stærke både, og ikke mindst teams i klasse B ( f.eks ryger Landmark 43 lige ned i klasse B i 2016, som det ser ud lige nu).

Ja så gør et køb af en ret fin båd til primært ORC race, jo kun en lille del, hvis det skal blive en succes. Og hvem ved hvordan ORC målereglen ser ud i 2016, måske man kunne måle en Folkebåd ind, og så var den VM titel jo næsten hjemme ?????

Nå, vi er klar over, at vi nok skal gøre det lidt udover hvad man med rimelighed kan forvente, både i træningsfasen og sæsonen op til VM, og især under VM.

Vi har jo er 8 års træning og opsætning af båden bagud i forhold til de stærke X-41ere fra Estland, Finland og Norge, som der gør det godt, men vi har jo aldrig været bange for at tage en udfordring op på Team Visione.

Og som bedste danske båd i Kiel ORC VM 2014, så kan vi jo ikke bare stikke hovedet i busken og blive der, vel.

Så nu er jeg i gang med at samle et hold, og den udfordring er jo ikke mindre når man selv har valgt at flytte fra Fyn til Jylland og ikke kender et øje, men heldigvis har en del af det gamle Visione hold meldt sig som friske på at tage bolden op igen og bidrage, selv om jeg nu er udlands Fynbo i Kolding Lystbådehavn.

Dertil har nogle lokale jyder meldt ind med hver deres kompetencer, så det ender jo nok med at vi kan stille et hold. Helly Hansen, Liros og Hempel har igen sagt ja til et samarbejde med os, som betyder at vi i hvert fald ikke går ned på udstyr.

Jeg forventer at være nået frem til mere konkrete nyheder, næste gang jeg skriver, men indtil da kan alle de ambitiøse ORC både, der ligger i Øresund og omkringliggende lande, jo glæde sig over et godt initiativ fra KDYeren Chris Nørgaard.

Han sikrer at de rent træningsmæssigt allerede i vinter kommer et skridt foran os halv og hel jyder. Men det skal jo ikke afholde os andre fra, at komme ind i kampen i overtiden.

Gad vide hvordan sådan en X-41 egentligt sejler, nå Rom blev jo ikke bygget på en dag...

Per Weiskvist

Per Weiskvist var før direktør i bilbranchen, nu er han salgsdirektør hos Elvstrøm Sails i Aabenraa. Foto: Troels Lykke

X-41eren er en levende og sjov sag at sejle.

content-loader
content-loader
content-loader