Gå til hoved-indhold
Sidste års ligavindere fra Frederikshavn er blevet udfordret i Club Swan 50'eren, der byder på noget anderledes sejlads end J/70'eren, som teamet normalt sejler i. PR-fotoKapsejlads
Sidste års ligavindere fra Frederikshavn er blevet udfordret i Club Swan 50'eren, der byder på noget anderledes sejlads end J/70'eren, som teamet normalt sejler i. PR-foto

Danskere sidst i Nord Stream Race: Udgår med masteproblemer

Frederikshavn-sejlere trækker sig fra sidste ben mod Skt. Petersborg. Teamet fik problemer med masten på deres Club Swan 50. Sejladsen er fra Kiel, København, Stockholm, Helsinki til Skt. Petersborg.

Af Sara Sulkjær |

Den to uger lange sejlads Nord Stream Race på i alt 1000 sømil fik en noget ærgerlig afslutning for den danske besætning fra Frederikshavn.

Efter at have sejlet fra Kiel 26. august, hvorefter Nord Stream-sejlerne blandt andet gjorde et ophold i Tuborg Havn, måtte besætningen opgive at fuldføre det sidste ben til Skt. Petersborg. 

Med en ødelagt mast var det ikke muligt at fortsætte sejladsen, hvorfor teamet i stedet satte kursen mod Talinn: 

- Ingen panik om bord. Vi sejler stille og roligt (10 knob) for fokken, og folk får sig en lille lur, havde sejler Rasmus Melsen tid til at forklare på Facebook under sejladsen. 

Se optagelser med danskerne

Russere først på hjemmebanen

Hurtigst til Skt. Petersborg var i stedet russerne. Besætningen understreger dog, at grunden til sejren bestemt ikke skal findes i deres kendskab til de hjemlige farvande: 

- Faktisk har jeg aldrig sejlet her før, så det er det samme for mig, som for de andre besætninger, siger skipper på den russiske båd, Maksim Taranov, til Nord Stream Race. 

Den flotte placering var dog ikke nok til at slå de svenske sejlere fra Cape Crow Yacht Club. De kan med én førsteplads, to andenpladser og én tredjeplads løfte Nord Stream Race-trofæet. 

I alt fem teams deltog i sejladsen, hvor vinderne af sejlsportsligaen i henholdsvis Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og Rusland deltager. 

Sejladsen er fra Kiel, København, Stockholm, Helsinki til Skt. Petersborg.

Se de samlede resultater fra sejladsen her: 

1: Sverige / Cape Crow Yacht Club

2: Finland / Nyländska Jaktklubben

3: Tyskland / Deutcher Touring YC

4: Rusland / Lord of the Sail - Europe

5: Danmark / Frederikshavn Sejlklub

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/_ZQuhOueSMs" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
content-loader
content-loader
content-loader