Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Ved Helsingør og senere Ven blæste det 12-14 m/sek. Se fotoserie. Fotos: Mads Christensen
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Elliott 35ss gennemførte Danmark Rundt Offshore - men uden rekord

200 sømil kryds fra Bornholm mod Kielerkanalen i ubarmhjertig vestenvind ødelagde mulighederne for at KDYeren Michael Møllmann og seks gaster tog VO 60erens rekord på 3 døgn og 8 timer, sat i 1999. Se fotoserie.

Af Troels lykke |

Hvilken farve bukser er det man må gå med når man har gennemført Danmark Rundt Off-shore? Vi vil gerne bestille 7 par, skriver Team Hansen på deres facebook-side søndag eftermiddag efter at den 35 fods superracer med svingkøl kom i mål ved indsejlingen til Kielerkanalen.

Holdet skriver videre.

- Det blev desværre ikke til ny rekord. Var ellers langt foran gennemsnittet ved Bornholm, men vejrudsigten holdt for en gangs skyld og gav 200 sømil kryds før vi kunne krydse målstregen i Holtenau her til formiddag. Laver en mere udførlig update senere, men først og fremmest tusind tak til alle jer der har fulgt med og bakket os op, skriver holdet, der sejlede 775 sømil styrbord rundt om Danmark.

Vådt, vådt - oppustelige veste poppede op

De startede sent onsdag aften i Kielerkanalen ved Vesterhavet og havde fuld fart på, så meget at to oppustelige veste foldede sig ud på turen. Derfor fik KDY-holdet fra Rungsted to nye oppustelige veste om bord.

Det var en meget, meget våd tur, har holdet fortalt.

Rekorden på 3 døgn og 8 timer for den lange tur tilhører derfor stadig VO6oeren Nokia, hvor Stefan Myralf var skipper undervejs. Den er da også 25 fod større kan man indvende.

Hansen-holdet Round Denmark Off-shore:

Martin Bach Larsen - fordæk
Tobias Kirk Andreasen - Mast
Kresten Mohr Ernst - Trim
Lars Kirk - storsejl
Thomas Sørensen - rorsmand
Sofus Pedersen - Runner/Tactics
Michael Møllmann - Navigation

Du kan følge besætningen på Hansen Sailing Team her: facebook 

content-loader
content-loader
content-loader