Gå til hoved-indhold
Der var stor koncentration i monteringshallen i Långedrag, da minbaad.dk kom forbi fornylig hos Seldén Mast. Foto: Troels LykkeUdstyr
Der var stor koncentration i monteringshallen i Långedrag, da minbaad.dk kom forbi fornylig hos Seldén Mast. Foto: Troels Lykke

Besøg hos Seldén - verdens største mastefabrik

Portræt. Værftet har 200 ansatte på seks fabrikker i USA, Frankrig, England, Holland og Sverige. Seldén har halvdelen af verdensmarkedet fra joller til 80 fods både. Vi var i Göteborg.

Af Troels Lykke |

Seldén Mast, der blev startet af bådebygger af Folkebåden Pelle Seldén i 1960, var større end jeg troede. Faktisk har den svenske koncern hele seks fabrikker og 800 forhandlere i verden. 

Og i dag producerer værftet årligt mellem 10.000 og 12.000 store og små master.

Fx er der i England Seldéns fabrik som bygger kulfibermaster blandt andet til alle J/70erne, som bliver bygget i Europa og Furlex rulleforstag bliver til i Sverige, og i Hongkong produceres blokke siden 2008.

En produktion, der i dag er  yderst vigtig for firmaet. Marketingboss Mats-Uno Fredrikson, en X-332-sejler, tager imod mig på den svenske hovedfabrik med 100 ansatte, her udvikles der med 12 ingeniører.

Vi ser en hal med nøgne masterør fra SAPA og vi ser dem blive monteret, det samme sker også for bommene, hvor der bores og monteres. Når masterne er færdige graveres et unikt nummer i, så man altid kan følge dem og give de præcise reservedele til mastetypen.

CNC-fræser

Hullerne i masterne til salingshorn og andre beslag er der en CNC-fræser til, men det sker også manuelt. Den svenske hovedfabrik ligger lidt uden for Göteborg i sejlerbyen Långedrag.

Her bygger man større master, både til produktion, men også mindre master. Fx også til en 24 båds dansk båd, der havde knækket masten, konstaterer vi, da vi går rundt på den en stor grund, der ligger midt i et boligkvarter. 

Master til Hanse-både

Ellers ser vi en del master og bomme til under produktion til Hanse-bådene, der er en af de store kunder. De store bådværfter Beneteau og Jeanneau får master fra en mere moderne produktion i Frankrig.

- Det var nødvendigt at få en fabrik i Frankrig, hvis vi skulle kunne levere hurtigt og være fleksibelt overfor de franske bådværfter, siger Mats-Uno Fredrikson, der erkender at Seldén-masterne sælges mere på kvalitet i forhold til de franske værfter.

- Vores master er dyrere end dem, men en af de ting, som Seldén er vokset på er at vi kan levere totalløsninger for værfterne, som fx også X-Yachts nu benytter sig af til deres X4ere. Vi har blokke, spil og alt hvad der hører til en mast og vi har serviceværksteder og forhandlere i hele verden, der ligger inde med reservedele, hvilket gør det lettere at købe en mast fra os, siger Mats-Uno Fredrikson, mens han giver et lysbilledeshow og fortæller om virksomheden, der leverer til hundredevis af bådtyper verden over, op til 75-80 fod. 

Verdens største

- Vi er verdens største producent af alumaster op til 80 fod, vi regner med at vi har en markedsandel på 50 procent. Når vi er 20 ejere i firmaet er der tålmodighed til at de langsigtede strategier om at nye produkter skal lykkedes, siger Mats-Uno Fredrikson. 

I 1983 lancerede Seldén Furlex rullefoksystem og produktionen sker også i Långedrag. Furlex er verdens mest solgte rullefoksystem og er standardudrustning på de fleste nye både i dag.

Seldén har udviklet denne maskine til sin Rodkicker. Den sørger for en effektiv produktion af denne storsælger.  Fotos: Troels Lykke

Fakta om Seldén Mast AB

Startet af bådebygger Pelle Seldén i 1960

Koncerndirektør og hovedaktionær Peter Rönnbäck

Ejes af 20 aktionærer, hvor flertallet arbejder for Seldén Mast

Omsætning i 2015: 30 mio euro – svarende til 225 mio. danske kroner

Mellem 10.000 og 12.000 master bygges årligt for joller og op til 80 fods både.

200 ansatte

I England hos Seldén spindes kulfibermaster, ikke mindst til mange joller.

Seldén-værfter:

Göteborg – hovedsæde – 100 ansatte, ledelse, udvikling og samling af master

Portsmouth i England – jollemaster og kulfiberprodukter (master, bomme, spilerbomme). 

La Roche Sur Yon, Frankrig, moderne fabrik opført i 2007,  master til kølbåde og yachts 

Brouwershaven, Holland, leverer master til eftermarked i Tyskland, Holland och Belgien. 

Humlebæk, Danmark ved salg, distribution, rigning og værksted

Svartå, Sverige, Seldén Rigging, vantskruer, spil og rig hardware

Hongkong, Kina, blokke produceret siden 2008

Charleston, USA, masteproduktion og distribution i Nord- og Sydamerika siden 1996

Siden 2008 har Seldén produceret blokke i Hongkong. I dag udgør denne den en omfattende del af den samlede produktion.

Mats-Uno Fredrikson står her ved bom til Hanse-båd. Seldén Mast leverer i dag til et hav af bådværfter, som også tæller Bavaria, Jeanneau, Beneteau, Hallberg-Rassy, Arcona, X-Yachts, Faurby, Nordship, Luffe og senest leveres til en Swan 54. 

Bovsprydene i aluminium laves der også en del af i Sverige.

En CNC-fræser sørger for at hullerne i masten bliver placeret helt præcist.

Furlex-forstagsruller er en kæmpe eksportsucces for Seldén Mast, der produceres i Långedrag ved Göteborg. Se hvordan det monteres her

Kuglelejer i hårde plastickugler (Torlon) bliver her sat manuelt sat i løjgangen. 

Løjgangen produceres i Långedrag ved Göteborg.

Friktionen er lille med denne, når storsejlet skal hales op i hulkeelen og kører på hjul i masteprofilen, som det ses. 

Masterør leveres fra svenske SAPA. Alu-priserne går op og ned, alt afhængig af hvad de bliver handlet til på børsen.

En konveks (buet) mastesko gør at mastetrykket fordeles, dermed undgår masten tryk på et enkelt sted i bunden af masten. Man gør det for at undgå en 'elefantfod' og sørger for at den ikke forvitrer. Trykker masten på agterkanten kan man se at det går ud over bunden, hvis den ikke har en mastesko på, siger Seldén, der har brugt mastesko i årtier.

Rullemaster begyndte Seldén at bygge i 1986 og det er i dag en kæmpe succes til turbåde på typisk over 40 fod. Lodrette sejlpinde har gjort sejlene langt bedre i dag.

Dette spil er fornyligt lanceret og har en funktion, som ellers ikke ses. Ved en stagvending kan der hales hjem gennem self-tailingen, hvilket gør at stagvendingen går hurtigere og bliver mere sikker. Værftet har også udviklet endnu mere avanceret spil og er er i dag konkurrent til blandt andet Harken og Andersen Spil.

Spilerstager sælger Seldén naturligvis også, enten i alu- eller kulfiber.

Et unikt nummer graveres i masten, således kan man identificere masten, når der skal leveres reservedele til den.

Danmark. Sådan ser der ud i Humlebæk, hvor der er rigning og salg, hvor Søren Lindstrøm står i spidsen for afdelingen, der tæller tre mand. - Vi servicerer, monterer og reparer master, producerer løbende og stående til hele branchen. 

Her er Seldéns forslag til hvordan man opgraderer sin båd

content-loader
content-loader
content-loader