Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Danskerne foiler på Bream Bay, nord for Auckland. Foto: SailGP/Brian Carlin

Dansk SailGP-hold svæver: Kompliceret båd, siger Jonas Høgh-Christensen

- Træningen går rigtig godt i New Zealand, og teamet performer godt. Det er en stejl "learning curve", men vi er godt med, og der var foiling gybes på dag ét. Det er utrolig komplicerede både, men vi har fået sat et rigtig godt hold, siger CEO Jonas Høgh-Christensen. Se holdet foile.

Af Troels lykke |

Træningen i 22 til 25 grader i 10 til 20 knobs vind går godt for det danske SailGP-hold, der lige nu træner i New Zealand, to timers kørsel nord for Auckland.

Her er 30-årige Nicolai Sehested rorsmand for danske gaster, som er ved at blive udtaget, hvor fem mand sejler båden. Hele holdet, inklusiv landholdet, er på 19 mand.

- Vi har sat et rigtigt godt hold rundt om teamet, som gør det muligt for sejlerne at yde deres bedste, forklarer 38-årige Jonas Høgh-Christensen til Minbaad.dk.

Inden længe vil det Rockwool-sponsorerede hold oplyse, hvem der er en del af teamet ud over rorsmand Nicolai Sehested, der tidligere har sejlet for Vestas og AkzoNobel i Volvo Ocean Race.

Lange dage fra klokken 6 til 23

Om der er noget, der har overrasket, forklarer Jonas Høgh:

- Jeg ved ikke, om der er noget, der decideret har overrasket os, men man kan sige, at kompleksiteten af disse både og det setup, der følger med, er det samme som America's Cup i 2017. Vi er bare 19 personer frem for 160, som de fleste hold var i Cuppen. Så der er meget at se til, lange dage, der starter klokken 6 og slutter klokken 22-23. Men det er helt ok, når man har det sjovt og får mulighed for at sejle på disse både, fortæller Høghen.

Se holdet foile i New Zealand

content-loader
content-loader
content-loader