Gå til hoved-indhold
Arkivfoto: Mathias LaugesenKapsejlads
Arkivfoto: Mathias Laugesen

Optimistjolleklassen fyrer samtlige landstrænere

En enig OCD-bestyrelse har lørdag 17. september fyret sine seks ansatte landholdstrænere. Læs Opti-landstræner Mathias Laugesens stærkt kritiske blog om bl.a. OCD-nepotisme.

Af Mathias Laugesen |

Der har gennem de seneste måneder været seriøse problemer internt i bestyrelsen i Optimist Class Denmark samt mellem bestyrelsen og de ansatte landstrænere.

Det er endt med, at landstrænerene idag, lørdag, er blevet fritstillet. Denne beslutning er truffet af en enig bestyrelse. OCD står nu uden landstrænere til den kommende vintersæson. Vi landstrænere synes dog ikke, at det på nogen måde kan være i sejlernes interesse..!

Problemer

Et medlem i bestyrelsen har i løbet af sommerferien fejlinformeret de andre bestyrelsesmedlemmer, hvorefter en enig bestyrelse valgte at udnævne det førstomtalte medlem som ny landstræner til et europamesterskab i holdsejlads, trods tidligere aftaler og ansættelser.

Undertegnede var i forvejen ansat til netop den tur. Hvorfor valgte man ikke en af de andre 5 landstrænere? Fremfor at ansætte en ny?

OCD ansætter sig selv 

Derudover blev denne beslutning aldrig officielt kommunikeret ud og faktisk senere forsøgt fortiet ihjel af de implicerede parter. Jeg mener, at der er en stor interessekonflikt. Bør det være muligt at kunne være siddende bestyrelsesmedlem og ansætte sig selv? Og vil det ske igen?

I et forsøg på at fortie problemet har den siddende bestyrelse, inkl. det føromtalte medlem, valgt at prøve at viske tavlen ren. Men i stedet for at indgå i dialog med sine ansatte har man valgt at fritstille samtlige trænere indtil yderligere information følger.

Formentlig vil der blive opsat en jobannonce, så alle igen har mulighed for at søge et job som landstræner. Vi tidligere ansatte er dog ekspilicit blevet fortalt at vi ikke vil blive forfordelt på nogen måde.

Mindre i løn

Desuden har bestyrelsen i tankerne at forringe de kommende landstræneres forhold, sådan at en lønnedgang på 1/3 og en uopsigelig ansættelseskontrakt i 12 måneder skal ligge til grund for den kommende sæson. Er det i sejlernes interesse?

Bliver man som træner inspireret og engageret af at arbejde for en så bureaukratisk organisation?

Desværre er vi flere landstrænere, der ikke finder situationen og fyringerne retfærdige, og derfor er kede af, at vi ikke måtte få lov til at fortsætte vores arbejde for de danske optimistjollesejlere.

Kontinuiteten forsvinder

Desværre mistede vi også sidste år to landstrænere som følgende af en lignende situation. En af årsagerne er en årlig udskiftning og uprofessionel bestyrelse, der begår lignende fejltagelser år efter år.

Herfra skal dog lyde et store "held og lykke" til de fremtidige landstrænere og den siddende bestyrelse.

Selvom det desværre er meget skuffende for de danske Optimistjollesejlere, at de nu igen i år skal møde mindst 4 nye landstrænere på havnen. Sidste år blev ansat 3 nye ud af 6 trænere. Kontinuiteten forsvinder, og det kan man takke den siddende bestyrelse for.

Med venlige hilsner
Mathias Laugesen

Se bestyrelsen fra OCD her

content-loader
content-loader
content-loader