Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Guldkys i Japan. En historisk dag 1.8.21 for dansk sejlsport. - Jeg har arbejdet på det hver eneste dag, siger Rindom, der fortæller at medal race blev som hun frygtede med hjertet oppe i halsen. Foto: Peter Brøgger
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

BREAKING. Anne-Marie Rindom ny olympisk mester i Laser Radial efter vildt medal race - se fotogalleri

På andet opkryds lå hollandske Marit Bouwmeester til at vinde guld i medal race, men så begyndte hun at slå på Rindom, så hollænderen ikke stak af. Dermed kunne Rindom slutte lige efter og vinde. - Jeg har drømt om guld siden jeg blev født, siger Rindom til DR.

Af Troels Lykke |

ET KÆMPE DRAMA ER SLUT. DANMARK FIK GULD.

Det står klart, efter den 30-årige dansker blev nummer 7 i en nervepirrende medaljesejlads søndag morgen dansk tid. Lige efter hollandske Marit Bouwmeester.

Det skete endda selvom hendes bailer ikke virkede i sejladsen fordi der var kommet græs i den.

I 2016 vandt Rindom OL-bronze og med guld i Japan er sejleren fra Horsens Sejlklub Danmarks største kvindelige OL-sejler gennem tiderne.

Guldmedaljen er Danmarks første ved OL i Tokyo og den fjerde medalje ved legene indtil videre.

Rindom havde inden medaljesejladsen syv point ned til sin nærmeste konkurrent, hollænderen Marit Bouwmeester, der vandt OL-guld i 2016 og er firedobbelt verdensmester.

Bouwmeester frygtede tyvstart og vendte om

Netop Bouwmeester frygtede, at hun have tyvstartet, og derfor vendte hun straks efter starten sin båd for at undgå en diskvalifikation, og det gav Rindom et indledende forspring til rivalen.

Danskeren vendte som sekser ved første mærke og syver ved andet mærke, men Bouwmeester var også gået forbi, og så blev den sidste del af sejladsen neglebidende.

Bouwmeester skulle slutte fire pladser foran Rindom, men danskeren holdt sig tæt på hollænderen i den sidste fase, og guldduellanterne sluttede som nummer henholdsvis seks og syv, hvilket var nok til dansk guld.

Hjerte sad helt oppe i halsen

Sveriges Josefine Olsson tog sølv, mens Marit Bouwmeester

- Mit hjerte sad kraftedme helt oppe i halsen, det var sindssygt svært, siger Rindom til dr.dk

Hun fortæller videre.

- Nu har vi skabt et drama og skabt kæmpe opmærksomhed om sejlsporten, siger Rindom og smiler. Kort tid efter blev hun ringet op af Kronprinsen, der ønskede hende tillykke med guldmedaljen.

Top-3 i Laser Radial

  • Guld: Anne-Marie Rindom (Danmark) - 78 point
  • Sølv: Josefin Olsson (Sverige) - 81 point
  • Bronze: Marit Bouwmeester (Holland) - 83 point

Resultat

Anne-Marie Rindoms Blå bog

Bliv klogere på den nye olympiske mester i Laser Radial.

Navn: Anne-Marie Rindom.

Født 14. juni 1991 (30 år).

Sejler i Laser Radial-klassen.

Udvalgte resultater i Laser Radial:

  • OL-guld i 2021.
  • VM-guld i 2015 og 2019.
  • VM-bronze i 2016 og 2018.
  • OL-bronze i 2016.

Øvrigt:

  • I 2019 blev hun kåret til Årets Sejler på tværs af alle discipliner af det internationale sejlsportsforbund, World Sailing.
  • Hun læser idræt på Aarhus Universitet ved siden af karrieren på vandet.
  • Hun begyndte at sejle i Horsens Sejlklub som syvårig.
  • Hun vandt VM-guld i Europajolle i 2009.

Kilder: Team Danmark og Ritzau.

content-loader
content-loader
content-loader